🇩🇰 Alle beregninger er baseret på danske regler, satser og valuta (DKK). Beregneren er oversat for at lette brugen, men gælder udelukkende for Danmark.

Hvad har du råd til af bolig i Danmark?

Inden du begynder at søge efter bolig, er det vigtigt at kende dit prisloft. Denne beregner arbejder baglæns fra din månedlige nettoindkomst og en valgt maksimal boligudgiftsprocent for at bestemme det størst mulige lån, du kan servicere — og lægger derefter din opsparing oveni for at nå den samlede boligpris, du har råd til.

33 %-tommelfingerreglen

I Danmark er en udbredt retningslinje, at boligudgifterne ikke bør overstige ca. en tredjedel af nettoindkomsten. Det efterlader tilstrækkeligt rum til daglige udgifter, opsparing og en økonomisk buffer. Du kan justere procenten, hvis dine personlige forhold tillader en højere eller lavere andel, men at holde sig tæt på det anbefalede niveau hjælper med at holde økonomien sund.

Hvad påvirker resultatet?

Rentesatsen og løbetiden har stor indflydelse på det maksimale lånebeløb. En lavere rente eller længere løbetid øger, hvor meget du kan låne for den samme månedlige ydelse. Din opsparing fungerer som en ekstra buffer oven i lånet og øger den boligpris, du kan sigte efter. Husk at yderligere omkostninger som ejendomsskat, forsikring og vedligeholdelse ikke er inkluderet her.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er 60/4-reglen?

Hvis man låner mere end 60 pct. af boligens værdi (belåningsgrad > 60 pct.), OG er den samlede gæld er mere end 4 gange så stor som husstandens indkomst før skat (gældsfaktor > 4), kan man ikke vælge et såkaldt "risikabelt lån".

Kan man leve for 20000 kr. om måneden?

Leveomkostninger for 1 person
Alt efter livsstil og bopæl kan leveomkostningerne for 1 voksen være alt fra 10.000-20.000 kr. Du kan anvende vores beregner her på siden til at udregne lige netop dine leveomkostninger. Finanstilsynets anbefalinger til rådighedsbeløb for en eneboende voksen ligger på omkring 7.000 kr.

Hvad er et realistisk rådighedsbeløb?

Hvad er et normal rådighedsbeløb? Minimumsbeløb fra Gældstyrelsen siger for eksempel, at enlige skal have 7.240 kroner i rådighedsbeløb, mens par uden børn som minimum skal have et rådighedsbeløb på 12.280 kroner. For familier med børn skal rådighedsbeløbet være større, afhængig af børnenes alder.

Hvad er en dårlig gældsfaktor?

Det er en måde at sammenligne din gæld med din bruttoindkomst på. Med andre ord viser gældsfaktoren, hvor stor en del af din samlede indkomst før skat, der går til at betale din gæld. En gældsfaktor mellem 0-3,5 anses som lav til middel, mens en gældsfaktor på 3,5 eller højere anses for at være høj.

Kilder